...indsigt i en oplyst lukkethed...

... kunne dette være Little Boy Wonder...

Spejlning

et billed taget som en ugennemtænkt indskydelse...

At ville nås

...i sine sandeste øjeblikke kan det se ud som alt står foreviget i panden på den som har taget bo i mit legme...
...uden helt at vide hvor kilden udspringer fra har der helt fra Big Bang været en tone som har udskilt mig fra mængden og som på en gang pusher mig ind mod kerne af menneskeheden og samtidig tiltaler mig med den ignorerenes isolationstendens...
...evnen til at bibeholde kontakten med livets kaotiske skønhed og ubærlige smerte holder mig i et virkelighedsgreb der aldrig helt bibringer mig sansningen af at være landet på eksistensen landingsbane...
...accepten af dette er klart det som binder mig til ikke at fortabe mig selv i mig selv...

Af alle porte i tidens evige stad blev det denne som endte her i dette univers
Har passeret talløse porte og gennemgange og altid ubevidst misset med øjnene og de indre sanser lige før den kølige skygge fra hvælvingens dække slipper mig ud i lyset igen
Passagen er klart befordrende - at komme fra en side af til en anden
Der er porte til himmeriger - porte til helvedes forgård