onsdag den 23. december 2009
En højtid
...har aldrig helt forstået den fortættede koncentration der ligger i disse hellige højtider - budskaberne er jo alligevel druknet i pseudoadfærd - at kærligheden måles i kubikmeter og længden på bonerne fra gaveindkøbene - man kan godt føle sig meget ensom i den energi når man ikke selv kan finde ud af at lægge så basal en følelse som kærlighed ind i et forbrugsgode givet alene på det fundament at det er bestemt at lige præcis i denne stund på året er tid til at "øse" al den kærlighed man har gået og hobet op som en smertefuld samvittighed af mangel på mod til at vise den løbende og uden gavepapir som forstørrelsesglas...
tirsdag den 22. december 2009
Input - Output
...når det grønne blad har opslugt sin universelle mængde af sollys vil det ved mødet med kulden og forladtheden stryge sin glødende kulør og slippe taget i fællesskabets forgreninger og lade sit legeme falde mod den uafvendelige nedbrydning...
Påstand
Manglende udsyn giver manglende indsigt!
En statsminister som Lars Løkke Rasmussen med så lidt udsyn er en katastrofe at sætte til at styre redningen af vores fælles klodes fremtid - manden er jo direkte kynisk i sin totale mangel på kulturel og menneskelig indsigt!
Danskerne skal nu til at leve efter nærhedsprincippet - vi står overfor et nyt årti efter ego'09'erne eller som jeg vil kalde det - det liberalistiske årti - vi står nu overfor sandhedens time - regeringen har brugt op af statens opsparing og derudover påbegyndt gældssætning som vi alle skal trækkes med mange år frem - samtidig med at vi må påregne at danmarks renomé igen efter COP15 har lidt voldsomt skade hvilket igen vil påvirke vores evne tilat skabe eksport og den indtjening det giver til vores fælles pengekasse!
Vi skal til at trække arbejdspladser hjem fra lavlønsområderne og derved skabe nye/tidligere jobs - det vil også give et mindre udslip af CO2 og det er jo ikke så ringe endda - er sikker på kineserne sagtens kan produkserer til deres eget hjemmemarked!
Vi skal af med den nuværende regering som at så afhængig af DF - denne giftige symbiose har længe nok forgiftet den danske humanistiske særkende og nu er nok nok!
En statsminister som Lars Løkke Rasmussen med så lidt udsyn er en katastrofe at sætte til at styre redningen af vores fælles klodes fremtid - manden er jo direkte kynisk i sin totale mangel på kulturel og menneskelig indsigt!
Danskerne skal nu til at leve efter nærhedsprincippet - vi står overfor et nyt årti efter ego'09'erne eller som jeg vil kalde det - det liberalistiske årti - vi står nu overfor sandhedens time - regeringen har brugt op af statens opsparing og derudover påbegyndt gældssætning som vi alle skal trækkes med mange år frem - samtidig med at vi må påregne at danmarks renomé igen efter COP15 har lidt voldsomt skade hvilket igen vil påvirke vores evne tilat skabe eksport og den indtjening det giver til vores fælles pengekasse!
Vi skal til at trække arbejdspladser hjem fra lavlønsområderne og derved skabe nye/tidligere jobs - det vil også give et mindre udslip af CO2 og det er jo ikke så ringe endda - er sikker på kineserne sagtens kan produkserer til deres eget hjemmemarked!
Vi skal af med den nuværende regering som at så afhængig af DF - denne giftige symbiose har længe nok forgiftet den danske humanistiske særkende og nu er nok nok!
fredag den 18. december 2009
kysselæber
Bevæger mig mod dig...
...forlader et centrum fyldt af flakkende mennesker fanget i ikke overholdte afgangstider druknet i en lille istid der uden den store festivitas har lagt sig ind over de danske øer - har kun et eneste fokus - at møde dine vidunderlige kysselæber...
...forlader et centrum fyldt af flakkende mennesker fanget i ikke overholdte afgangstider druknet i en lille istid der uden den store festivitas har lagt sig ind over de danske øer - har kun et eneste fokus - at møde dine vidunderlige kysselæber...
onsdag den 16. december 2009
Et åbningsskriv...
Når kunsten møder mig i sin rene form - det være sig levende opstående fra en scene i en sal fyldt med mennesker - alle med blikket rettet mod scenen - lyttende fokuseret til de toner og den lyrik som er så fuldkommen tilpasset netop det musiknummer det er skrevet hen over - når jeg vandre åbent og nysgerrigt gennem sale fyldt med ophængt kunst på lærreder der i sin tilstand er efterladt som talerør for den kunstner der har levet med det under skabelsen af det enkelte værk - formet hvert et molekyler som sammen med de uendelige mange andre netop bundet perfekt sammen til denne helhed der giver det enkelte værk sin identitet og berettigelse - sin enestående historie fortalt af den som beskuer det - af mig som ydmygt stiller mig foran det og lader det strømme ind gennem mine øjne for at søge ud i alle mine sanser - så jeg enten løftes op fra gulvet fyldt af smerte, af lykke, af ny erkendelse, af mismod, af ligegyldighed... af hvad netop dette værk sætter i gang i netop mig - et er sikkert - jeg møder en eller flere sider af mig selv og må gå derfra med tanker om alt eller intet - eller når jeg lader min øjne følge en forfatters eller poets ord sat i linier og trykt i bøger - som får mig til at danne ikke kendte landskaber, ikke beboede hjem, ikke sette horisonter - opleve en skabelseshistorie vokse i mig mens ordene flytter sig fra papiret ind gennem mine læsende øjne - holdende mig fanget af trang til at se hvad det næste bringer med sig af genkendelse eller ukendte vidder - at mærke den direkte talen til netop mig fra den som lod dette unikke flyde fra sit hjerte og sind hele vejen til mig af timer og års overvejelser om netop denne histories mening og retning.
Ja - jeg mener uden tøven klart at vi vil visne hen hvis ikke der fandtes mennesker der uden anden grund en at de ikke kan lade være tømme sig for disse kunstneriske udtryk bibringer os en erkendelse af noget større end os selv - noget som ikke kan ses - ikke kan måles - ikke kan udskilles - men bare sker i os alle når vi befinder os i kunstens verden
Ja - jeg mener uden tøven klart at vi vil visne hen hvis ikke der fandtes mennesker der uden anden grund en at de ikke kan lade være tømme sig for disse kunstneriske udtryk bibringer os en erkendelse af noget større end os selv - noget som ikke kan ses - ikke kan måles - ikke kan udskilles - men bare sker i os alle når vi befinder os i kunstens verden
At bærer evigt
...et sted ved jeg at det ikke ender - at det første sekund tegner det sidste...
At en skygge har det med at klæbe sig til den som lægger krop til den...
...netop denne stille stemme som altid lyder i det inderste af ørets hulhed sætter sig som en tåge der filtrere selv den virkeligste virkelighed...
...tænker på om det er en stemme som vil lyde i min sjæls indre selv efter jeg har taget bo i en ny krop... hinsides dette liv...
tirsdag den 15. december 2009
På vandig grund
Helt tilfældigt fik jeg øje for denne vandringens mand som fra tid til anden tilbagelægger sine skridt af uransagelige veje som denne...... at det var et tilfælde tilskriver jeg den omstændighed at mit syn i lange perioder stækkes af indfaldne håndsrækninger mod selvsagt alt hvad der modsvarer den overflod af overskud og laden stå til...
...i det han passere mig melder alle sanser klar til endegyldigt at farvoriserer dalende tendenser som tidens evige kommen på tværs af alle de vedtagende sandheder aligevel giver fortabt...
Fra da af er hans tilbagevendende evige æden sig ind på ukendte mil over og han kan synke i grus for der at finde sin medfødte fosterstilling indsvøbt i linned af groveste art...
fredag den 11. december 2009
En milepæl
har bevæget mig længe.. siden den dato og år hvor jeg skulle begynde dette liv... aldrig kommer jeg til at føle dette som nu er sket... aldrig igen skal jeg stå lige før målstregen for i næste skridt at træde ind i lykkens dal...
...nej for jeg forlader ikke denne plet i universet igen... dertil er det for altid endelig blevet bevist at det søgende menneske skal finde lykken... og dertil er alt før kun en del af en rejse mod dette mål...
...målet deler jeg med det smukkeste menneske der er eksisterer... dig min smukke S
...nej for jeg forlader ikke denne plet i universet igen... dertil er det for altid endelig blevet bevist at det søgende menneske skal finde lykken... og dertil er alt før kun en del af en rejse mod dette mål...
...målet deler jeg med det smukkeste menneske der er eksisterer... dig min smukke S
torsdag den 3. december 2009
et minefelt af...
...forvirrede påstande om det modsatte af det modsatte
...hvor skal dine henkastede blink med øjnene egentlig fører os hen...
du bevæger dig med din bemærkninger om hvor storslået hver en indhalering kan vise sig at være på den yderste kant af den skarpsslebne æg
... et sted forsøger jeg at følge trop og kastes til stadighed mod klipperne som ytre sig bramfrit om det padoksale i at jeg endnu er et oprejst gående menneske...
midt i dette indferno af blødende længsel ogdager jeg det dybe skudhul i mit indre hjertekarmer som uden tvivl er der hvor dit sitrende smukke blik skød sin amor pil gennem mit skrøbelige frontpanel - blødningen ligesom gennemløber mig og jeg tænker det må være den livsnerve som for altid har taget bo i mine endimensionelle cellevægge...
fredag den 27. november 2009
At se det fortabte...
...den kølige håndsrækning om aldrig kom blev det som åbnede alle skoder for sandheden om at forventninger til humanismens gloværdige sejersgang hen over det moderne menneskes viljeløse egocentri aldrig vil blive andet en det ultimative savn.. genfortalt gennem endeløse samtaler om drømmen om paradis... det paradis som er endt med at forenes med den forbløffende korte afstand der findes mellem endeløse kreditkortslykkeskabendenedture køb af horisontalt døde genstansselvbedrag...
...den kølige hånd som uvenligt skubber mig ud af forløjethedstemplet sidder for enden af en forbryderisk moniterende personage der uden empati dømmer alle ude som ikke lægger sit ansigt i de rette udfyldte ikke træk... denne indretning bevæger sig rundt mellem bankende hjerter og kærlighedsløse fremtidsmuligheder... ensomt forvitret og fortabt for selv den sandeste indsigt...
Melder fra den yderste front om tiltagende nedsmeltning... vælger løbet mod den anden side af historien... og håber for hvert skridt at kunne løsne mig fra de slæbende spor af blivende blindhed
...den kølige hånd som uvenligt skubber mig ud af forløjethedstemplet sidder for enden af en forbryderisk moniterende personage der uden empati dømmer alle ude som ikke lægger sit ansigt i de rette udfyldte ikke træk... denne indretning bevæger sig rundt mellem bankende hjerter og kærlighedsløse fremtidsmuligheder... ensomt forvitret og fortabt for selv den sandeste indsigt...
Melder fra den yderste front om tiltagende nedsmeltning... vælger løbet mod den anden side af historien... og håber for hvert skridt at kunne løsne mig fra de slæbende spor af blivende blindhed
mandag den 23. november 2009
En Duet af visioner
I et indforstået sælsomt øjeblik fortalte en stemme mig at der i min kerne var opstået en balance som aldrig tidligere var følt så indlevet og forankret i en længsel som altid har været der for med egne øjne at se idn i spejlet med omsorg og indre styrke til at fastholde blikket på alle de forenende værdier som for altid nu er set og åbenbaret til den ene som evigt vil være medspillende, modtagende og givende i gavmild overflod... ser et smil bredde sig gennem mine kringlede tankebaner og en hånd der kalder mig til sig.... din hånd smukke...
fredag den 20. november 2009
Mirakel eller patetisk tilfældighed
Emballeret til ukendelighed forcere de udsatte overskæringer som for alle andre ses som en ubærlig omvej til wonderland - messende fra deres lungers dybeste dyb
Et sted i den indhyldede masse fabler én som en forkynder om de fortrinlige paralleller til denne verden hvor intet udskilles uden en behørig gang åndemaneri
En løsagtighed i formen forbliver uregistreret og de nærmeste følger med forstøvede blikke den sandfærdige usandhed forvitre deres udsyn til kerne
Der fra hvor dette ses flader temperaturen brat da det går op for den seende at dette ene og alene er et forstørret fatamorgana uden anden formål end at neddrosle viljen til ægte tilstedeværelse i den benhårde smukke virkelighed
Et sted i den indhyldede masse fabler én som en forkynder om de fortrinlige paralleller til denne verden hvor intet udskilles uden en behørig gang åndemaneri
En løsagtighed i formen forbliver uregistreret og de nærmeste følger med forstøvede blikke den sandfærdige usandhed forvitre deres udsyn til kerne
Der fra hvor dette ses flader temperaturen brat da det går op for den seende at dette ene og alene er et forstørret fatamorgana uden anden formål end at neddrosle viljen til ægte tilstedeværelse i den benhårde smukke virkelighed
onsdag den 18. november 2009
forudsigelig overgang
Har lige set et yderpunkt brække af og falde dybt dybt ned i tilværelsens kolde afgrund
Ville desperat gribe det men så at mit endeligt ville blive fremskyndet voldsomt
Lukker øjnene og forstiller mig hvordan det er at vende mig om og forlade frem for at blive forladt
Der er måske noget af den væren for tæt på kanten - at ikke at trække sig fra det fristende udspring mod afgrunden
Udsigten er klart smukkere der - alt stå langt mere tegnet og føles uden filtre
Prisen er klart at balancen er i uorden og det lette komplimenteres af det tunge skånsensløst uden nåde
Et er sikkert - springet er ikke en mulighed for i det ligger ingen holdepunkter men blot ensom isolation
Har stået med løkken presset mod mit luftrør og forestillet mig den endelige befrielse fra den skræmmende gang hen og følelsernes forkastniner på den livstynde guldtråd der fanger ens blik og skaber dybe huller i den koncentration som er eneste balancepunkt tilat kommer helskindet over
Ville desperat gribe det men så at mit endeligt ville blive fremskyndet voldsomt
Lukker øjnene og forstiller mig hvordan det er at vende mig om og forlade frem for at blive forladt
Der er måske noget af den væren for tæt på kanten - at ikke at trække sig fra det fristende udspring mod afgrunden
Udsigten er klart smukkere der - alt stå langt mere tegnet og føles uden filtre
Prisen er klart at balancen er i uorden og det lette komplimenteres af det tunge skånsensløst uden nåde
Et er sikkert - springet er ikke en mulighed for i det ligger ingen holdepunkter men blot ensom isolation
Har stået med løkken presset mod mit luftrør og forestillet mig den endelige befrielse fra den skræmmende gang hen og følelsernes forkastniner på den livstynde guldtråd der fanger ens blik og skaber dybe huller i den koncentration som er eneste balancepunkt tilat kommer helskindet over
torsdag den 5. november 2009
Ukendt
...hvilende mellem skyggerne af dine ypperlige former ser jeg livets stjerne løfte sig op af forstemmelsens slørede dis...
...intet kan i dette spæde øjeblik og for altid forblive uforandret..
...griber ud efter en smal afsats og vikler mig ind i dine sødmefulde invitationer velvidende at det perfekte hviler smukt over dine læbers formen udtalte ord - henvendt alene til min hørelse...
***************************
...mit ansigts indre logik opløses og fra da er jeg ukendt for alle som før løftede på kasketten når jeg gik udendørs og ad kendte stræder...
...ensomme søndage på rundtur gennem forladte gader virker for altid som grufulde minder om tid som stod alt for stille alt for længe...
...betræder nu disse af mig alene kendte ruter som guide ind i en lidt for ungdommelig ensomhedsfabel der af mange uden tvivl må ses som forrykte overdrivelser...
...ikke længere som ufrivillig statist til en b-film om det traurige i at være tvilling uden sit andet jeg men nu som indgrebet af et samlet hele...
...intet kan i dette spæde øjeblik og for altid forblive uforandret..
...griber ud efter en smal afsats og vikler mig ind i dine sødmefulde invitationer velvidende at det perfekte hviler smukt over dine læbers formen udtalte ord - henvendt alene til min hørelse...
***************************
...mit ansigts indre logik opløses og fra da er jeg ukendt for alle som før løftede på kasketten når jeg gik udendørs og ad kendte stræder...
...ensomme søndage på rundtur gennem forladte gader virker for altid som grufulde minder om tid som stod alt for stille alt for længe...
...betræder nu disse af mig alene kendte ruter som guide ind i en lidt for ungdommelig ensomhedsfabel der af mange uden tvivl må ses som forrykte overdrivelser...
...ikke længere som ufrivillig statist til en b-film om det traurige i at være tvilling uden sit andet jeg men nu som indgrebet af et samlet hele...
tirsdag den 3. november 2009
Fra Hoften
Skriver dette direkte live - uden anden tanken end at se hvor ordene fører mig hen - alt åbner sig i disse dage og alt hvad der er vigtigt kommer til sit fulde - kunsten at leve er ved at nå mig og tanken om at det er der jeg altid har søgt - mod er det største - den største erkendelse af at der ikke er andre end mig selv der kan tage de dybe spadestik som kan befri den dreng som engang så sig selv i spejlet og viste at dette liv ikke bare skulle leves men mærkes i alle de afskygninger som gælder for at kunne have levet - den lille dreng som forsøgte at gribe de hænder som passerede forbi lige akurat tæt nok på til at han et øjeblik troede at nu var den der - nu var den der endelig - den hånd som skulle vise ham vejen til den mand han er i dag - men hænderne vedblev med at trække sig hver gang det blev alvor og for tæt på... men jeg har taget mine hænder og lagt dem til rette i hinandens favntag og ved at de altid har været der til at gribe og holde mig fast når jeg var der ude hvor faldet mod slutningen var så oplagt og endeligt - nu har det smukkeste menneske grebet min hånd og jeg hendes - smerten ved endelig at være der er næsten ubærlig som den smerte som vi alle fødes i - men smerten er en faktor som intet menneske må drukne og glemme - derved opstår et uendeligt stort hulrum som ingen vej findes ud af - smerten er den guideline som minder os alle om at vi skal søge mod lyset og trygheden - kærligheden i sin ypperste form... jeg har fundet min kærlighedspartner...
torsdag den 30. juli 2009
Taking of
torsdag den 7. maj 2009
Leaving on Time
Der er tidspunkter hvor dette at forlade blot er en gerning som udvisker al tvivl og giver det der kommer efter en friskhed og energi der indtil næste tid til at forlade leves fuldt og helt!
torsdag den 26. marts 2009
Sad eyes looking fore King Kong
torsdag den 12. marts 2009
onsdag den 11. marts 2009
tirsdag den 24. februar 2009
At blive genfødt seende...
...ud af min mund strømmer sætninger som aldrig før forlod mit hoved...
...før landede de i mit smertecenter og var som brænde til det uendelige bål der vedblev med at brænde mig op indvendigt...
...bålet er nu blevet til et tæppe af gløder som omgiver mig - ikke uegennemtrængeligt men som et minde om den fortabelse det er at komme til verden med benene først - ikke at turde møde livet med åbne øjne...
... modet er ved at indtage mig nu - mærke det og modtager det uden tøven men af dyb hjertelængsel...
... der er tidspunkter hvor smerten ved at blive født igen - denne gang med hovedet først og mod på at se livet komme mig i møde med åbne arme - gør mig fortvivlet - men kun en stund - så ser jeg den smukke åbning som er lige foran mit åsyn og jeg fyldes af ekstatisk lykke og ro....
...før landede de i mit smertecenter og var som brænde til det uendelige bål der vedblev med at brænde mig op indvendigt...
...bålet er nu blevet til et tæppe af gløder som omgiver mig - ikke uegennemtrængeligt men som et minde om den fortabelse det er at komme til verden med benene først - ikke at turde møde livet med åbne øjne...
... modet er ved at indtage mig nu - mærke det og modtager det uden tøven men af dyb hjertelængsel...
... der er tidspunkter hvor smerten ved at blive født igen - denne gang med hovedet først og mod på at se livet komme mig i møde med åbne arme - gør mig fortvivlet - men kun en stund - så ser jeg den smukke åbning som er lige foran mit åsyn og jeg fyldes af ekstatisk lykke og ro....
onsdag den 28. januar 2009
En Konge af gaden - Henrik Pedersen (ufærdigt)
Øjne som så mere ned end mod himlen fordi det meste altid faldt til jorden netop som det så ud til endelig at ville svæve let og uden modgang
Livet ville ikke være let og uden modvind - du stred dig gennem det med vreden og sorgen som bagage og kærligheden som blind passager
Frie Fugle
Set på afstand så den måde grenene var tynget af de mange frie fugle helt og aldeles naturlig og ud - mængden af frugt havde en klar magnetisk tiltrækningskraft
Med den tiltagende nærhed til stammen og det dermed mere indsigtsfulde synsfeldt begyndte der at tegne sig et ubalanceret billed af en massiv indhug i den frugtbare energi som sad så tæt og lokkende og som fik de frie fugle til at føle sig så naturligt inviteret
Helt inde ved kerne registredes endeligt hvor symbiotisk forholdet mellem træets afhængighed af disse frie fugles omkransende tilstedeværelse var for at få nye blomster til at springe ud for igen og igen at kunne sætte nye tillokkende frugter
I det øjeblik står det klart at denne cyklus er uafvendelig og at det ikke bliver muligt at høste frugter i mængder der gør det besværet værd...
mandag den 26. januar 2009
En repris
Ser ind i det som skulle være de øjne som ser ind i disse øjne
Kæmper for at holde dette blik fanget
Må gribe fat i det nærmeste der kan give sig ud for et fixpunkt
Kun der ved kan jeg opnår nok tid til klart at læse det som står med meget småt mellem de svedne synsnerver der i baggrunden af øjenæblet
Som en afsveden kornmark står disse tidligere levende nervespidser tilbage sammenkrøllede og uden energi til at se ind i flere dunkle blindgyder
Som dessatører forlade mine sanser mig - opgiver alt håb om at noget står til at ændre
Efterlader mig udslugt og uden kontakt til det som omgiver mig for stedse
Det sidste jeg ser er mørket der samler sig og lukker ned for de øjne som har set alt
...fra dette øjeblik evner jeg ikke engang at finde et holdepunkt
Lyden af biografens stille mørke lige før eventyret tager sin begyndelse på den store hvide bagvæg møder min bedøvede hørelse og synet af alle tiders begyndelse overvælder mig og suger mig ind i en endeløs repris
Mit endeligt som repeterende er tilvejebragt
onsdag den 7. januar 2009
Mørke vintermorgener
Som det mest selvfølgelige vågner jeg i så god tid at jeg kan ligge og vente på at min mobil i mørket kan lade sine forudbestemte alarm gå og som altid kundgører at det ikke længere er muligt at tro at denne nat endelig bliver den der som ikken har nogen ende - den som for alle er den nat som altid med usvigelig sikkerhed kommer uden forvarsel - klar over dette rejser jeg mig tungt og bebyrdet med alt for få sekunders hvile - vejen til toilettet er som improgrameret i min indre gps og jeg sætter mig nærmest uden egen vilje og lader gårsdagens nu udpinte indtag forlade min krop - inden jeg rejser mig opklarer jeg om der i nattens løb er indgået sms'er - denne morgen ligger der en - en kort besked om at dagen i dag ikke har det samme ensartede forløb - der er forudset en ændring i den livsfase jeg befinder mig i netop nu...
Hvad denne ændring peger mod kommer i opfølgende indlæg...
fredag den 2. januar 2009
Dialog
Så kom menneskeheden gennem endnu en jul og et år.
Mange sandslotte er skyllet i havet - mest af alt det som påstod at lykken lå i en bedragerisk overflade af gældsbefængt rigdom - alle de finansielle idoller som næsten alle er eller er på vej bag træmmerne! Så er der dem der lige akkurat nåede at skumme den sure fløde de havde hældt ud over deres fallitmaksimerende lederskaber - de sidder nu og venter på at komme frem igen når tiden igen er til at forfører almindelige mennesker til at tro at de hører til der hvor penge og prestige er den eneste ægte måde at være til på!
Vores alles faderlige statminister fastholder det væsentlige at vedblive med at fører en politik som indad og udadtil skaber mere og mere skeld mellem menneske på denne lille uanseelige planet i stedet for massivt at advokerer for dialog og omtanke - for en meget stærkere miljøindsats - både ude men i allerhøjeste grad også indendørs - en miljøpolitk som stiler efter at redde livet i alle dets former på denne jord.
F.eks. alle de millioner af palæstinenser som siden kort tid efter anden verdenskrig har været uden noget vi andre tager helt for givet - et stykke jord som da kan betragte som deres land - ikke spredt rundt i evige flygtninge lejre i mellemøsten og tæt på deres besættere! Dem som indtil nu og sikkert generationer frem i tiden vil sidde som herrefolk på disse ulykkelige menneskers skæbne og fremtid - lige netop nu knæktes deres menneskeret til at yde modstand mod deres besættere og fangevogtere - endnu engang sættes hele menneskehedens mulighed for at nå et mål om lige muligheder for alle på standby - og hvorfor - ja det kommer jeg aldrig til at fatte - at leve som besættere - vide at man hver dag er direkte medansvarlige for tusinder af atter tusinde menneskers horible livsvilkår - at fødes ind i og dø med det ansvar kræver en total mangel på kollektiv medfølelse og indsigt som måske kan forstås men ikke accepteres - intet hellige den forbrydelse det palæstinensiske folk er udsat for.
Så når Fogh snakker om tryghed og faren for terrorisme ved han godt at kilden til den ligge i den mangel på støtte til f.eks. palæstinenserne - altså at vi må leve med at vi skal betale prisen for at at se i gennem fingrene og dermed være medansvarlige for en forbrydelse mod menneskeheden!
Jeg sender en tanke til alle den børn som lige nu skræmt for livet sammen med deres forældre forsøger at undgå Israelernes terrorbombninger over Gaza! De skal nok vokse op til at blive nogle fredselskende mønsterfanger i Gaza-fangelejren!
For dem er det nye år 2009 nok ikke lige så meget en del af deres tanker lige nu!
De ville nok gerne have at de voksne satte og talte sammen om en bedre fremtid - uden bomber og savn af ægte frihed og anderkendelse!
Godt Nytår!
Mange sandslotte er skyllet i havet - mest af alt det som påstod at lykken lå i en bedragerisk overflade af gældsbefængt rigdom - alle de finansielle idoller som næsten alle er eller er på vej bag træmmerne! Så er der dem der lige akkurat nåede at skumme den sure fløde de havde hældt ud over deres fallitmaksimerende lederskaber - de sidder nu og venter på at komme frem igen når tiden igen er til at forfører almindelige mennesker til at tro at de hører til der hvor penge og prestige er den eneste ægte måde at være til på!
Vores alles faderlige statminister fastholder det væsentlige at vedblive med at fører en politik som indad og udadtil skaber mere og mere skeld mellem menneske på denne lille uanseelige planet i stedet for massivt at advokerer for dialog og omtanke - for en meget stærkere miljøindsats - både ude men i allerhøjeste grad også indendørs - en miljøpolitk som stiler efter at redde livet i alle dets former på denne jord.
F.eks. alle de millioner af palæstinenser som siden kort tid efter anden verdenskrig har været uden noget vi andre tager helt for givet - et stykke jord som da kan betragte som deres land - ikke spredt rundt i evige flygtninge lejre i mellemøsten og tæt på deres besættere! Dem som indtil nu og sikkert generationer frem i tiden vil sidde som herrefolk på disse ulykkelige menneskers skæbne og fremtid - lige netop nu knæktes deres menneskeret til at yde modstand mod deres besættere og fangevogtere - endnu engang sættes hele menneskehedens mulighed for at nå et mål om lige muligheder for alle på standby - og hvorfor - ja det kommer jeg aldrig til at fatte - at leve som besættere - vide at man hver dag er direkte medansvarlige for tusinder af atter tusinde menneskers horible livsvilkår - at fødes ind i og dø med det ansvar kræver en total mangel på kollektiv medfølelse og indsigt som måske kan forstås men ikke accepteres - intet hellige den forbrydelse det palæstinensiske folk er udsat for.
Så når Fogh snakker om tryghed og faren for terrorisme ved han godt at kilden til den ligge i den mangel på støtte til f.eks. palæstinenserne - altså at vi må leve med at vi skal betale prisen for at at se i gennem fingrene og dermed være medansvarlige for en forbrydelse mod menneskeheden!
Jeg sender en tanke til alle den børn som lige nu skræmt for livet sammen med deres forældre forsøger at undgå Israelernes terrorbombninger over Gaza! De skal nok vokse op til at blive nogle fredselskende mønsterfanger i Gaza-fangelejren!
For dem er det nye år 2009 nok ikke lige så meget en del af deres tanker lige nu!
De ville nok gerne have at de voksne satte og talte sammen om en bedre fremtid - uden bomber og savn af ægte frihed og anderkendelse!
Godt Nytår!
Abonner på:
Opslag (Atom)