torsdag den 5. november 2009

Ukendt

...hvilende mellem skyggerne af dine ypperlige former ser jeg livets stjerne løfte sig op af forstemmelsens slørede dis...

...intet kan i dette spæde øjeblik og for altid forblive uforandret..

...griber ud efter en smal afsats og vikler mig ind i dine sødmefulde invitationer velvidende at det perfekte hviler smukt over dine læbers formen udtalte ord - henvendt alene til min hørelse...

***************************

...mit ansigts indre logik opløses og fra da er jeg ukendt for alle som før løftede på kasketten når jeg gik udendørs og ad kendte stræder...

...ensomme søndage på rundtur gennem forladte gader virker for altid som grufulde minder om tid som stod alt for stille alt for længe...

...betræder nu disse af mig alene kendte ruter som guide ind i en lidt for ungdommelig ensomhedsfabel der af mange uden tvivl må ses som forrykte overdrivelser...

...ikke længere som ufrivillig statist til en b-film om det traurige i at være tvilling uden sit andet jeg men nu som indgrebet af et samlet hele...

Ingen kommentarer: