mørke stof

smadret til ukendelighed
indenfra portrætteret som blind
halet ud af  udsøgte smil som en ubetalt løgn

opsamlede bløddele af ego
forhindret for stedse
intet at tråde eller sammenføje

en sol mere for nedadgående
udslukt og kompliceret løs
må trække tiden ud af undrende tøvende tilstedeværelse

bukkende for at samle brudstykker op af lige dele
ikke på talefod med skaberen
dertil for langt fra at bede om tilgivelse

for at være stedfortræder for den ubetydelige udeblivelse
lige så ukendelig som udtrykket af et spejl uden spejling
blidt padlende gennem døråbningen
ikke retning ind men mere udfacende

smadret til samling for de som vil stå uvidende om hændelsen
pligt skyldigt optaget af at blende ind med det mørke stof som ikke ses

benævnt med titlen far
fuldtud klar over den berettigelse
helt uden lærerplads fik jeg denne rolle
meget af egen vilje og lyst
hoppede ud i det og landede midt mellem alle de allerbedste intentioner
hvilke skulle jeg plukke
var der en universel rækkefølge
et skema som jeg missede at få udleveret
mindes at min lærermester var på evig orlov
mest fordi han vist blev suspenderet for at være medvirkende årsag til min tilblivelse
der hvor han ikke fik mulighed for at give slip stod jeg op og famlede i blinde
efter netop de vise ord som udeblev ved den lærtes fravær
lyttede forgæves ud i det tomme rum spejdende efter et livstegn som jeg kunne bringe med mig
fremhæve det sted hvor han skulle sidde i mit udtryk
nu er det min tur til at samle mig selv op og forme de holdepunkter som skal være mit svendestykke