er måske ikke helt på det rene

men det kan et skridt ud i oceanet måske lave om på

dugdråber

lyden af den milde tåge

summer fra din silkebløde nynnen

indhylder min horisont

tager ordets magt nænsomt fra mig

følger dit tempo og retning

med indprentet berøring

og giver efter for de kølige sitrende dugdråber som vælder sagte fra dine lysende levende øjne

gennem tågen skimtes dine bløde kurver som intet smukkere

og i dine ådale ligger vi os til hvile i foreningens leje af engens dufte

dertil kender vi kun vejen og tilbagevejen

synker ned gennem din sansende overflade

Registrerer glimtet fra den nedadgående bevægelse som jeg oversætter med ordet "brudformørkelse"

Om jeg igen skal gense lyset fra dit ydre kan jeg ikke analyserer mig frem til men lige nu venter jeg på at kunne melde tilbage

Har aldrig gennemtænkt præcis denne mulighed men kan udemærket se at den er rentabel og harmonisk