Noget dæmre

at please dig er som at stå over afgrunden med blikket rettet mod den hårtynde line der strækker sig fra dine afmagtsfremmende nedgørelser...
tvivlen om denne lines indre fibres styrke æder mig op inde fra - alt det som jeg længes efter tegnes i dit difusse tågeindhyldede herredømme...
at tage det første skæbneskridt ud af din sti føles som det må føles i kernen lige før atomer splidtes og livets lys eksploderer og efterlader evigheden tom...
noget dæmre - en gentagelses gentagelse overvælder mig og jeg lader mig falde mentalt bagover vidende at min sjæls legeme lander i klarsyn og den rettes omsluttende indsigt og fælles livsbane...
liggende der ser mit fornyede syn afgrunden lukke sig og min længsel efter sammenhængskraft forene sig med mig...
ser dig forvildet med dine vidtåbne øjne forsvinde stående på dit herredømmes ødeland...

oneachside

Navngiven

Lige som alt synes at ende på målstregen falder jeg af sporet og bringes tilbage til begyndelsen
Har holdt et skarpt blik rettet mod samtidens savlende uanstændige mangel på tilstedeværelse
Er det det der bringer et hvert forsøg på at hæve sig over middelmådighedens forfald ud af retning

Dig

Mit lille smukke væsen
rejsende helt tilbage
fra mit tidligste bevidsthedglimt

Mine hænder strækker sig
blidt og samtidigt
længselsfuldt mod dine
små fine hænder
så nænsomme og bløde

Berører dine fingers yderste
spidser og forbindes i et
sansefyldt øjeblik med
mit lille spinkle væsens
udefinerede åbenhed og
længsel efter at fortælle
om alle de endnu ikke
drømte drømme

Ordløst fyldes
vores berøring med en strøm
af ord med deres
helt egen selvforståelse

Jeg må løfte dig op
til vores ansigter er helt tæt

Helt tæt røre vi hinanden
med vores pandebens tynde hud
og i en uendelig stund
findes der ingen tid mellem
der hvor du lille smukke
væsen kommer fra
og der hvor jeg er nået til

Vores læber bevæger sig
symkromt og tre ord
formes til en lille sætning

Jeg er dig

Antoni Ørum

Når dit smil var på sit højeste og din stemme så meget mere erfaren (end min nyligt overgangsbefængte) lod ordene fra dine tanker meddele sig direkte til mig
Da følte jeg mig en anelse mere indforstået med mine egne tøvende spirrende tankeord
Lyttende til dit et halvt årtis dybere musiske indsigt trak mig frem til et aldersvarende moment
Ikke fra en savnet faderskikkelses bedøvende beundring
Nej fra en genkendelse det endnu ukendte i mig selv
Tangerede med dit ydre en stund - en tidsfase
Langsomt sev du mod Århus og jeg søgte mod øst
Fra to verdensdele blev samtalen spinkel og defragmenteret og de sidste øjeblikke vi nåede sammende lå under for beruselsens inderlige smerteblottelse og vores sjæles løsrivelse

børn

kom ud og leg
drenge og piger
vær hinandens lige
træd ud af historiens kønsdogmer
grib øjeblikkets mulighed
stå tæt og lad det leende smil binde jer sammen
favn tårenes flod og lad intet være uden mening

Under

Blikket rettet mod hvælvingens bjergtagende spændvidde lader mig utrygt forsøge at begribe om dette er et udtryk for mennesket evne til at række over det uendelige
Overbevisningen evner ikke at finde indpas i mit ønske om at overbevises
Nedbruddets kommen ses for tydeligt i samlingernes ugennemførte dedikation og efterlader ingen tvivl om den uomgængelige sammenstyrtnings logik
Er jeg den eneste der har fanget denne otupiske masseudflugt mod mastodonternes udflugt til katastrofeland