151212 exit

for altid blivende i mere end én form
i mit eget billede ses jeg medtaget
iturevet med blodige talenter
i mit eget korte liv fuldte ingen mig til dørs
fra døren lukkede sig bag mig flød jeg uden retning

i destruktionens øjeblik rev jeg de sidste håb om redning ud af mit sinds endeligt
så lige ind i den ensomhed som skulle ende med disse ofre
med dem vil jeg aldrig i evigheden være ene

mit åndedrag sprænges af dødens gennemtrængende eksplosion...

du som lod mig føde til det vacuum
det vacuum som ikke længere er
det punkterede med mit endeligt

medgiver at jeg er dømt til evig ondskab...

hvad bliver der tilbage når alt er mørke
når lyset kun tilfaldt de oplyste
dem som aldrig så mit mørke
blændet af det blændende lys

nu ses jeg som det spejl som ondskaben bliver til i
som vampyrer ser ingen sig selv i dette mit spejl
deres blindhed blev min skæbne
min exit...

blå med Chet

bare en af de der dage hvor Chet Baker tager mig i hånden
hvor afstanden til næste skridt forsvinder i horisonten
en dag hvor de små dovne toner lader mig lindres ved tårene i øjenkrogene
med hvert pulsslag forkortes aktionsradiussen for denne dag
mindre og mindre kan nås
har rakt ud efter en slagplan men luften indeholder ingen svar

er vist nærmest "al most blue"

havde du tid til at hvile
eller lå du i med fortrængningens søvnløshed
det er som om mine nætter strækker sig mod det punkt hvor du måtte tage afsked
fik aldrig læst din sidste vilje som måske ikke blev udtrykt
har jeg nogen sidste vilje eller tog du også den med
mine nætter blev til dine nætter
bag nattens stille overgang er det den ukendte's puls der hamre mod mine tromhinder
som en tinitus med levende celler som ekstern modtager

hvor gik du hen og lukkede dig inde
hvilken krog foretrak du at søge ind i
skammens krog eller den ensomme udsigt til forspildte muligheder
travede du op og ned af den samme op- og nedtur som jeg har gjort

du er det åndedrag som aldrig skal tages
den blinde vinkel som aldrig aftager
det kald af mit fødenavn som jeg stadig lytter efter
hvert minut lægges der et lysår mellem os
mit fortabte rige sender stumme mayday til universets skjulte endeligt
men du er ikke engang del af mælkevejens bløde rabat