havde du tid til at hvile
eller lå du i med fortrængningens søvnløshed
det er som om mine nætter strækker sig mod det punkt hvor du måtte tage afsked
fik aldrig læst din sidste vilje som måske ikke blev udtrykt
har jeg nogen sidste vilje eller tog du også den med
mine nætter blev til dine nætter
bag nattens stille overgang er det den ukendte's puls der hamre mod mine tromhinder
som en tinitus med levende celler som ekstern modtager

hvor gik du hen og lukkede dig inde
hvilken krog foretrak du at søge ind i
skammens krog eller den ensomme udsigt til forspildte muligheder
travede du op og ned af den samme op- og nedtur som jeg har gjort

du er det åndedrag som aldrig skal tages
den blinde vinkel som aldrig aftager
det kald af mit fødenavn som jeg stadig lytter efter
hvert minut lægges der et lysår mellem os
mit fortabte rige sender stumme mayday til universets skjulte endeligt
men du er ikke engang del af mælkevejens bløde rabat