....var egentlig på vej ned for at se til baggårdens skyggefelter da en modtager af livets pris passerede direkte ind foran mit fokuserede synsfelt og bragte mig ud på en omvej der efter flere timer havde placeret mig foran en fortidig bekendts hoveddør hvilket i sig selv kunne være lige dele modbydeligt men også på sin vis som katalysator til nye kompisationer af landskabelig struktur og mellemtidsdikterende haleluja udfald mod moderjord og alle de kiler som driver sig ind i mine tankebaner blot for at tappe mig for samtlige metaforer som kunne føre dette skib af en ordstrøm sikkert i havn og mig op på land tørskoet og tilpas lykkelig over at formå at turde benytte mig af noget der altid har forfuldt mig men ikke ladet mig mindre bevidst om ikke at tale med større hapitus end min sitrende fingre kunne tillade mig at frisætte mig selv fra trangen til at fylde det rum ud som passer til den udgang til smøgen som fører mig direkt ned i baggården for at undersøge de skyggefelter som skabtes der i den nedgående dommedagssol...