panorerer hen over fortidens landvindinger
overrumples af synet af de dybe ar
springfloders grådige erodering af det som skulle være et livsværk
hvor findes alle de visioner som druknede i modsætningernes destruktive malmstrøm

når blikket rettes mod fremtiden trænger synets vigende evne til at stille skarpt sig på
nuets balance tynges af fortidens forrykkede tyngdepunkter
strækker mine arme ud og griber efter de to hænder som gør mig til mere

fra dette sted vil jeg udstrække min sikkerhedszone
så den favner de som ligger mit hjerte mest på sinde
vil fylde samværets brudte klitrækker ud med viljens styrke
give afkald på ufrugtbart land
lade det blive ignorantens bitre gevinst