Udtørret

livet føles som en ørken der vedbliver med at indtage frugtbart land og efterlader mig udslugt og drænet for den energi der en gang var men som løber ud som sandet i et timeglas...

bro

Talende i ukendte dimensioner af ord som udfordrer den lyttende i alle begribende sanser forblivende stående på mit menneskeskabte øvrige med fremstrakte hænder der forsøger at gribe dine fremstrakte hænders evigt håbende det vil lykkes at skabe fingerspidsforbindelse mellem vores hjerterum - et microspildssekund berøres vi og en udimensioneret broforbindelse løber gennem vores uendelig evighed og vores vinger løfter os op frra grunden og vi svæver bort til et univers af stående aplous der igen og igen kræver extra nummer - vi leverer og beundringen af vores menneskelige vidunder lader bjergtaget og oplyste...

et skridt

der er film som aldrig slettes fra mindernes bank...
der er øjeblikke hvor der ikke er nogen let måde at give slip på det som ikke kan slippes...

uden

er jeg som fakiren uden nåle?
kanonkongen uden rige og kanon...
taler jeg efter manuskript uden ordets magt?

i følge egne kilder er jeg indbegrebet af manglende argumenter...
når jeg rækker ud efter min sabel lander min hånd i den tomme luft
og alle mine synkebevægelser er spildte...

jeg er foruden...

slentre

i dagene op til i dag har jeg slugt adskillige kilometer af indre roadmowies og slet ikke taget et eneste skridt
alligevel føler jeg at mit indre har slentret af gammelkendte stræder...
indlysende udvidende om dettes betydning tåler jeg nu langt bedre dit manglende åndedræt tæt ved mit øre...

at konfirmerer

...har altid ønsket mig en stund som denne
ved der var uendelig mange tårer der tårnede sig op
at der er mange timer som aldrig kommer igen...
men vi er her og vi er her samtidig og det er den stærkeste konstatering..
...en konfirmation med tyngde er udtalt og nu er livet endnu mere åbent for egne valg
ved du bliver en smuk eksistens...

Til Frederikke!

Trimmet horisont

At foretille sig at vores afsked skulle ende med at blive alt andet end det sidste endelige åndedrag
Den tanke vil holde mig vågen herfra og til... ja til det sidste åndedrag