tæt på at føle mig som disicipel
indledningen føles næsten som smuk morgenstund i nattens mørke
alle sanser, celler vendes i retning mod tonerne og den skabende rytmes dragende sødme
"fortabes for en stund af støjen fra medlemmer af foreningen for mennesker uden situationsfornemmelse...."
fra dybet i mit indre trækkkes jeg tilbage til denne melankolske yndefuldhed
lader ignoranterne opløses i deres egen medbragte syre
smelter sammen med frie dikterede noders dans i det smukkeste indelukke
ofre mig til tredimensionel treenighed og lader mine øjne blændes i intens lytten
tæt på at eksploderer i nærmest oprivende behagelige genlydt/-syn
angler usagt efter evighed i dette setup
tages i hånden af den varme inderlighed som slutter sættet
ikke efterladt ensom og længselsfuld men tryg smilende over livets overflod af minder og stor skønhed skabt af tre uerstattelige personager gående under navnet "Simon Toldam Trio"
Tak SimonNilsKnut
