En højtid

...har aldrig helt forstået den fortættede koncentration der ligger i disse hellige højtider - budskaberne er jo alligevel druknet i pseudoadfærd - at kærligheden måles i kubikmeter og længden på bonerne fra gaveindkøbene - man kan godt føle sig meget ensom i den energi når man ikke selv kan finde ud af at lægge så basal en følelse som kærlighed ind i et forbrugsgode givet alene på det fundament at det er bestemt at lige præcis i denne stund på året er tid til at "øse" al den kærlighed man har gået og hobet op som en smertefuld samvittighed af mangel på mod til at vise den løbende og uden gavepapir som forstørrelsesglas...

Input - Output

...når det grønne blad har opslugt sin universelle mængde af sollys vil det ved mødet med kulden og forladtheden stryge sin glødende kulør og slippe taget i fællesskabets forgreninger og lade sit legeme falde mod den uafvendelige nedbrydning...

Påstand

Manglende udsyn giver manglende indsigt!

En statsminister som Lars Løkke Rasmussen med så lidt udsyn er en katastrofe at sætte til at styre redningen af vores fælles klodes fremtid - manden er jo direkte kynisk i sin totale mangel på kulturel og menneskelig indsigt!
Danskerne skal nu til at leve efter nærhedsprincippet - vi står overfor et nyt årti efter ego'09'erne eller som jeg vil kalde det - det liberalistiske årti - vi står nu overfor sandhedens time - regeringen har brugt op af statens opsparing og derudover påbegyndt gældssætning som vi alle skal trækkes med mange år frem - samtidig med at vi må påregne at danmarks renomé igen efter COP15 har lidt voldsomt skade hvilket igen vil påvirke vores evne tilat skabe eksport og den indtjening det giver til vores fælles pengekasse!
Vi skal til at trække arbejdspladser hjem fra lavlønsområderne og derved skabe nye/tidligere jobs - det vil også give et mindre udslip af CO2 og det er jo ikke så ringe endda - er sikker på kineserne sagtens kan produkserer til deres eget hjemmemarked!

Vi skal af med den nuværende regering som at så afhængig af DF - denne giftige symbiose har længe nok forgiftet den danske humanistiske særkende og nu er nok nok!

kysselæber

Bevæger mig mod dig...
...forlader et centrum fyldt af flakkende mennesker fanget i ikke overholdte afgangstider druknet i en lille istid der uden den store festivitas har lagt sig ind over de danske øer - har kun et eneste fokus - at møde dine vidunderlige kysselæber...

Et åbningsskriv...

Når kunsten møder mig i sin rene form - det være sig levende opstående fra en scene i en sal fyldt med mennesker - alle med blikket rettet mod scenen - lyttende fokuseret til de toner og den lyrik som er så fuldkommen tilpasset netop det musiknummer det er skrevet hen over - når jeg vandre åbent og nysgerrigt gennem sale fyldt med ophængt kunst på lærreder der i sin tilstand er efterladt som talerør for den kunstner der har levet med det under skabelsen af det enkelte værk - formet hvert et molekyler som sammen med de uendelige mange andre netop bundet perfekt sammen til denne helhed der giver det enkelte værk sin identitet og berettigelse - sin enestående historie fortalt af den som beskuer det - af mig som ydmygt stiller mig foran det og lader det strømme ind gennem mine øjne for at søge ud i alle mine sanser - så jeg enten løftes op fra gulvet fyldt af smerte, af lykke, af ny erkendelse, af mismod, af ligegyldighed... af hvad netop dette værk sætter i gang i netop mig - et er sikkert - jeg møder en eller flere sider af mig selv og må gå derfra med tanker om alt eller intet - eller når jeg lader min øjne følge en forfatters eller poets ord sat i linier og trykt i bøger - som får mig til at danne ikke kendte landskaber, ikke beboede hjem, ikke sette horisonter - opleve en skabelseshistorie vokse i mig mens ordene flytter sig fra papiret ind gennem mine læsende øjne - holdende mig fanget af trang til at se hvad det næste bringer med sig af genkendelse eller ukendte vidder - at mærke den direkte talen til netop mig fra den som lod dette unikke flyde fra sit hjerte og sind hele vejen til mig af timer og års overvejelser om netop denne histories mening og retning.

Ja - jeg mener uden tøven klart at vi vil visne hen hvis ikke der fandtes mennesker der uden anden grund en at de ikke kan lade være tømme sig for disse kunstneriske udtryk bibringer os en erkendelse af noget større end os selv - noget som ikke kan ses - ikke kan måles - ikke kan udskilles - men bare sker i os alle når vi befinder os i kunstens verden

At bærer evigt

...et sted ved jeg at det ikke ender - at det første sekund tegner det sidste...
At en skygge har det med at klæbe sig til den som lægger krop til den...
...netop denne stille stemme som altid lyder i det inderste af ørets hulhed sætter sig som en tåge der filtrere selv den virkeligste virkelighed...
...tænker på om det er en stemme som vil lyde i min sjæls indre selv efter jeg har taget bo i en ny krop... hinsides dette liv...

På vandig grund

Helt tilfældigt fik jeg øje for denne vandringens mand som fra tid til anden tilbagelægger sine skridt af uransagelige veje som denne...
... at det var et tilfælde tilskriver jeg den omstændighed at mit syn i lange perioder stækkes af indfaldne håndsrækninger mod selvsagt alt hvad der modsvarer den overflod af overskud og laden stå til...
...i det han passere mig melder alle sanser klar til endegyldigt at farvoriserer dalende tendenser som tidens evige kommen på tværs af alle de vedtagende sandheder aligevel giver fortabt...
Fra da af er hans tilbagevendende evige æden sig ind på ukendte mil over og han kan synke i grus for der at finde sin medfødte fosterstilling indsvøbt i linned af groveste art...

En milepæl

har bevæget mig længe.. siden den dato og år hvor jeg skulle begynde dette liv... aldrig kommer jeg til at føle dette som nu er sket... aldrig igen skal jeg stå lige før målstregen for i næste skridt at træde ind i lykkens dal...
...nej for jeg forlader ikke denne plet i universet igen... dertil er det for altid endelig blevet bevist at det søgende menneske skal finde lykken... og dertil er alt før kun en del af en rejse mod dette mål...
...målet deler jeg med det smukkeste menneske der er eksisterer... dig min smukke S

et minefelt af...

...forvirrede påstande om det modsatte af det modsatte
...hvor skal dine henkastede blink med øjnene egentlig fører os hen...
du bevæger dig med din bemærkninger om hvor storslået hver en indhalering kan vise sig at være på den yderste kant af den skarpsslebne æg
... et sted forsøger jeg at følge trop og kastes til stadighed mod klipperne som ytre sig bramfrit om det padoksale i at jeg endnu er et oprejst gående menneske...
midt i dette indferno af blødende længsel ogdager jeg det dybe skudhul i mit indre hjertekarmer som uden tvivl er der hvor dit sitrende smukke blik skød sin amor pil gennem mit skrøbelige frontpanel - blødningen ligesom gennemløber mig og jeg tænker det må være den livsnerve som for altid har taget bo i mine endimensionelle cellevægge...