brødet bager på anden halvleg
gør sig til som om det var den allesidste mulighed
for bare en gang at mærke kærlighedens krumme

ligger og kikker ind gennem ovnlågets let brændte glas
føler mig lidt som den generte voyeur der aldrig giver sig til kende
men blot stille indviger sig andres eksistens

er spændt på hvad resultatet bliver
hvor mange som kan mættes
om jeg selv kan mættes

om dette blot er en tidslomme
ikke den definitive forandring
kender jo ikke skæbnens ironiske vinkel

æggeurets torturlignende skingrende ringen
vækker mig fra denne patetiske afvej
mærker glansen vende tilbage i mine øjne ved synet dette pragteksemplar af et koldhævet selvkomponerede brød som nu står på køkkenbordet og damper

der er nok til alle...

hvor finder de skrevne digtes deres kildevæld
kunne jeg få blot én fod indenfor
som når jeg lukker mine øjne og lytter fyldes de med hjertes nydelsestårer
kunne hver dag indeholde et digt - en stund i metaforernes drømmeland
måske er hver eneste dag i virkeligheden et skrivende digt
denne tanker følger mig tit når jeg falder i at se menneskers ansigter
overvældes af uudtalt engagement i ukendte skæbner
kan simpelthen ikke lade være med at stirre
tiltrækkes af menneskehedens utæmmelige mangfoldighed
røres dybt ved et strejf af min næstes livløse blik for intetheden
alle de forsvundne smil som ligger dybt begravet i modernitetens pulsløse fravalg
hele denne substans som klæder os alle i ubetingede afvisninger
før talen mellem dig og mig til at opløses må jeg fange denne lomme af manglende handling
indprænte mig denne afsked med kontakten
tekste disse dybe blodige fuger som vi ikke ser når vi passere hinanden på vej til og fra

Et sted i dette tog lukker et menneske alt ude for et øjeblik at
forsøge at indkapsle dette usandsynlige øjeblik mellem to etaper
- den ene som et friløb uden retning
- den anden iltfattigt kæmpende mod en

hjemsøgende trang om at stå af før endestationen
Som om alt er opnået og gennemført til udelt tilfredshed for skæbnen's diktat
Må tilbage til virkeligheden og genfinde lyset i mine tanker's trygge
glæde ved at være noget tørskoet frem til lige nu

bevæger mig ind ad de samme vinduesløse gange
en dør står åben
noget der minder mig om diset morgenstund
siver ud af den ene åbning
træder hen over dette klæde der svøber gulvet netop der
kan ikke lade være med at se mig tilbage
dine henkastede ordspil har sat sig op mod mig
og presser mig dybere og dybere ind

har tit opgivet
lagt mig tilrette over afgrunden
visket adjö til stilheden
ladet tårene strømme ad mine ansigstræks dybe dale
og så er mit åndedrat forsat
mit hjerte pulserende stædigt ignorerende
ingen afsked fra den kant
ved denne exit er en følgesvend
som hver eneste gang minder mig om
at livet ikke er levet til ende
ikke før det finder at tiden er inde
og jeg...
jeg må troeligt følge med
og forsætte med at give mig selv lov til små flugtforsøg
uden nøje planlægning eller plan B
måske for at minde mig selv om
at jeg ikke længes væk
men lever for mine smukke prinsesser
og du min dronning

mit blik forveksler de tågede omrids med dansende nymfer
i glimt så korte at de ikke kan defineres ser jeg hobe af trådløse masser som vandrer frem og tilbage mellem deres pupper og køerne i Bilkalands templer

mit humør rammes af en blodstyrtning som inden jeg for sat en finger i kilden lænser mig for håb for disse masser
men de er jo frie og lykkelige uvidende om deres fatale rolle som myrer uden valg

og jeg...

jeg er for dum til ikke at tro at der findes noget bedre uden for Bilkatemplet

left my beeting heart by your side
hidden in your shadow
maybe not alright
but it was the only place I knew


you made me look as if I pretended to be in love
more than enothe to believe in you
But everyone felt our pain


made it to the next town
wasted and rouped 
no pried left to learn on
crying out for you hand in despair

you made me look as if I pretended to be in love

more than enothe to believe in you

But everyone saw that you didtn feel

in retrospect I know my way

cancelling all your call on my cellphone

in the end I have made my mistake

and try not to let my steps turn to you

you made me look as if I pretended to be in love

more than enothe to believe in you

But everyone now know that Im free

you made me look as if I pretended to be in love

more than enothe to believe in you

my heart is back where it belong 

har lovet mig selv væk til dig
ikke for at udslette mig selv
dertil er vi for forenet
giver dig passérseddel til mit forlystelsespalads
hvor jeg har malet alt med den store pendsel
kun derved kan du fornemme
at jeg er uden for andres liga
var jeg en blomstereng ville den være dybere end centrummet i universet
sikkert er det at jeg vil kendes af dit blik
som ham som har lovet sig selv væk til dig
dit et og alt
indeholdet i alle sekunder

taler til dig
ikke ordrigt
lytter du
flakker dine øjne
kan du bære mig
gisper du efter fred
stilhed
eller tørster du
længes du
kan du bære mig
for denne ene gang
eller er jeg evig

du lytter
læser mine lydbølger
overser intet
iltes så du rødmer
går fra tavs blå til lyttende rød

vi forlader stedet
må følge talens retning
ind i de mørkeste gyder
føres vi af sansende tale
ud i forførende modlys
blindt smilende
uden stedse visdom
fyldes vi med indsigt
der forplantes
gennem vores fodsåler

vores spor viser sig dovent
ikke efterfølgelsesbare
ingen kender det endemål
som vi skaber sammen

du visker mig den endelige sætning
direkte ind i min halsvene
siver ud i de yderste afkroge
du må gribe mig
min bæreevne er ikke eksisterende
fra da af må du bærer mig

betragter dig gennem mit hjertes puls
giver afkald på alt jordisk gods
blot for at have dig i mit synsfelt

du ler af mit nedslåede blik
sanser det som ironisk
kan du andet fra dit udgangspunkt

ved egentlig godt at jeg burde vide alt
alt som ikke er fortalt på lysavisens elektriske nyhedsstrøm
det som ikke fik nok energi til at kunne lyse op

måske derfor jeg har givet mig hen
lagt mig for dine fødder som et nyfødt individ
længselsfuldt afventende din omfavnelse

i en fornægtelse af det mest fornuftige
vælger jeg at padle direkte ind i din
slet skjulte indsø for der at gå forevigt på grund

så meget på grund at da du vender dig
en sidste gang og lader mig fanget i dit indre farvand
er der ikke andet tilbage for mig end at drukne mit livsmål
i din forsvindende skygge

let maltrakteret forlader jeg skyggen
måler med et blik mod horisonten mit afsæt
et afsæt som skal bringe mig ud over kanten af min formåen

bæres af vinden og indser straks at selv ikke horisonten afgrænser mig

nederlagets logik

faldt direkte i gennem
hudflettet forsagt
med dit afgørende slag
tabte den sidste flanke
og lod mine udtømte vidder falde for din smag

et mellemspil afventer dit næste træk
mit har du indset til fulde
selv i skyggen fra mit skjulested forplantes mit ydre i din nethinde
føles som et givet brændemærke

havde jeg kendt til din sejr
fæstnet mig til nederlagets logik
som et væltende træ's forviste suk
fortabt uden sit netværk i klodens skorpe




vil du lade mig følge dig til sejerens sødme
mens mit eget udkomme tælles i bitterhedens dybe sviende snit
snit som løsner mit kød fra de tavse knogler som lod mig fornedre
alt for til sidst at knusses til ukendelighed
et nederlag rigere