mit blik forveksler de tågede omrids med dansende nymfer
i glimt så korte at de ikke kan defineres ser jeg hobe af trådløse masser som vandrer frem og tilbage mellem deres pupper og køerne i Bilkalands templer

mit humør rammes af en blodstyrtning som inden jeg for sat en finger i kilden lænser mig for håb for disse masser
men de er jo frie og lykkelige uvidende om deres fatale rolle som myrer uden valg

og jeg...

jeg er for dum til ikke at tro at der findes noget bedre uden for Bilkatemplet