Uvelfærd

tag fat i kraven
stående på den formastelige
liggende trådt på og strafbar
holdt ude i mere end armslængde
så langt at kraven ikke nås
så langt at kun fordømmelsen høres
så langt at udstødelsen forlængst er foretaget

fælden smækkede i
den sociale kassekredit mere end overtrukket
gældsbrevet skrevet i armodets sorte farve
generationer i frit forfald
tappet for selvet's smukke opdrift
afklædt og udenfor

systematisk velmenende
blind og ureflekterende
druknet i eget selvbedrag
efterladende et forfald uden lige
bedrevidende uden indsigt
blodrød elitærisme
liberalistisk blåøjethed

må ud og stå under den åbne himmel
sol, regn, blæst, brise, hagl, hænder, forening, fællesskab, kloden, universet...

røde bogstaver

så dig passerer gennem mig i nat
halvt frossen halvt udtjent
du efterlod et rødt pulver i min håndflade
en besked fra de indre linier
omsat i mikroskopiske bogstaver som ikke engang jeg vil kunne decifrerer
har du taget dig godt betalt
har du ladet mig ligge glemt
hvad binder mig sammen
hvor trækker jeg mine indre grænser
hvor tegner de yderste konturer

står foran tavle og famler med kridtet
forpligtet til at performe
formulerer mindst ti fikspunkter
har blot ikke læst på lektien
fik aldrig de timer i identitetsskabelse
for mange udeblivelser som efterlod mig uvidende
spørg mig om alt og forvent intet
de svar som lod vente på sig har meldt endegyldigt afbud

får brug for meget omfavnene arme