lørdag den 28. april 2012

usletteligt spor

har overvejet at overveje
lige som ikke helt at være hel
men ved et penselstrøg brød jeg isen
lod dine ord blive mine for igen at blive dine
overvejer ikke længere om jeg skal overveje at overveje
trangen til ikke at være sikker har forpasset sit snit
sidder tilbage uden synlige ar med min kind mod dit bryst
viljen er mere indtakt end nogensiden før
lytter tavst til dit hjerte der slår for os begge
i tavsheden mellem slagene hører jeg din sjæl nynne
og bilder mig helt konkret ind at der i den nynnen er spor af mit navn
mere kan intet menneske forvente af livet
end være at spore i en andens sjæl
lige så meget som du har sat et usletteligt spor i min

for altid at blive....

søndag den 15. april 2012

Fyldt op med Poe's smukke mørke univers
efterlades jeg med vidt åbne skoder der suger lyset ind
det lys som ikke trængte ind gennem de lukkede øjne og indespærrede hjerterum
et bevis for at lethed fordamper og tyngden af smerten borer sig fast i grundfjeldet
lader mig henfører og hviler trygt i dette felt og ånder hans åndsliv ind
en dag har jeg måske fundet hele vejen rundt om hans eksistens
og måske når jeg det aldrig og vil da leve med dette vidende at ikke alt skal blive helt forstået
livet skal bestå som mystriet over alle mysterier


torsdag den 5. april 2012

har strøget mine sejl
vil stage lydløst ind gennem havneløbet
fra land mødes jeg af den sitrende stilhed
mærker den svale lune morgenrøde
læne sig mod min ryg
helt tæt op af den patinerede kaj
finder jeg din sirligt smukke landgang
du står glødende for enden
smilende med den samme længsel som jeg har indprentet i mit hjerte
denne overrumplende længsel efter dig
forvissende sikker på ikke at skulle stikke til søs
uden at afstikke ruten i dit fællesskab

tirsdag den 3. april 2012

George

kan jeg tillade mig at berøres af din bortgang
når jeg blot lod dig komme inden for perifært
lod min stemme følge dine vers når betingelserne var til det
set gennem disse klip af dit virke ved jeg hvad jeg har overset
indtil nu - lykkelig over at jeg har tiden
tiden til at indhente dig
eller det smukkeste mindste strejf passerer gennem mit lyttende hjerte
jeg er parat

mandag den 2. april 2012

kan ikke miste dig
for du er blevet til en del af mig
vi kan snuple hver især
men ikke falde igennem
vi blev til for hinanden
og vil aldrig holde op med at være det