Afsættet følger mig hele vejen til det yderste af det univers som trækker mig rundt i livets manege

Havde af praktiske grunde ladet mine minder stå i hall'en tæt op af dine overfrakker

Dem havde du misset at få med da du afklædt gik fra mig med et usagt ord til farvel

Af grunde som aldrig bliver klare betænkte jeg dig ikke i de afgørende sekunder hvor bødlen eksekverede dommen over vores hele eksistens

Den dybeste berøring lod os begge stå svigtet og ensomme netop som altet skulle optage os i den himmelblå bog for happy ends

Opgivet har jeg igen at trække vejret gennem dine underskønne lokkers velduft

Alt er uforligeneligt forandret og vores samtid er forlængst forvitret til fortidens evige fald

I mål

Usandsynligt er det at lande midt i bulls eye
At forsøge at forstå lige så usandsynligt
Sigtbarheden var ude af fokus
Forsøget på at finde ydre ro forgæves
rystende blind famlende snublende syntes det formålløst at tro på træfsikkerhed
I den dæmrende morgenstund åbner jeg mine øjne og ser helt tydeligt konturene af dit smukke ansigt
Mission Complete

Fuld stop

For enden af perronen står det runde skilt med det blodrøde fuldstop skrig

At bryde den lydmur og bare følge skridtene ud af banelegemet

Slingre hen af dit smukke legeme og vende blikket og ser tilbage og fornemmer i glemslens dybe kølige dis den provinsby som for altid aer forladt

På bagsiden af den sindsoprivende smukke landskab der uhindret holder mine øjenvige indspærrede i synsstimulerende nydelse taber jeg mit fokus

Mine hænder famler efter hen over min hals for desperat at finde den puks som skal dunke tungt og sende iltet blod til mine tankers rede

Men intet fornemmes og jeg segner under denne totale mangel på ydre som indre livstegn og ser inden jeg smadres af det evigt forsinkede exprestog lige ind i de smukkeste øjne - dine

dybere

...det som bliver tilbage efter at energierne har søgt ud gennem de åbninger som var et med den erkendende sjæls vilkår er i alle tilfælde blødende sluser...
...der står den enkelte med alt for få muligheder for at sætte forhindringer op for den totale forblødning...
...og så er et måske alligevel en slutning som bringer et hamskifte som skrælder endnu et lag af og bringer nærheden til kernen til veje...

outer space

...en sammentrækning udvider mine fornemmelser af det ydre rum og mine hænder strækker sig for et sted i mørket at finde et holdepunkt...

forsættes

streger

har set gennem fingre for længe med de streger du slår op i ansigtet på mig...
lige lidt giver dit mig søvnens velsignelse som ankerpunkt...
dertil har du for længe siden for altid bragt dig selv ind i kernen mine tankers diffuse løbebaner...
at nå frem til den afsats hvor mine ord og kærtegn for alvor sætter sig selv i så tydeligt et relief at du uden at blinke kan tage mine ord for troende...
det er enden på den streg jeg har søgt at holde ubrudt...

no return

som den overtrådte præstation flakker de rundt søgende efter indgange til den omgjordte handling - vidende at tiden ikke kan skrues tilbage men udafladigt forsætter med at efterlade os alle til det næste nu...
...har lukket øjnene uden at det lindre på de evigt gentagne afspilning af det som er fortaget og fortrudt...