Afsættet følger mig hele vejen til det yderste af det univers som trækker mig rundt i livets manege

Havde af praktiske grunde ladet mine minder stå i hall'en tæt op af dine overfrakker

Dem havde du misset at få med da du afklædt gik fra mig med et usagt ord til farvel

Af grunde som aldrig bliver klare betænkte jeg dig ikke i de afgørende sekunder hvor bødlen eksekverede dommen over vores hele eksistens

Den dybeste berøring lod os begge stå svigtet og ensomme netop som altet skulle optage os i den himmelblå bog for happy ends

Opgivet har jeg igen at trække vejret gennem dine underskønne lokkers velduft

Alt er uforligeneligt forandret og vores samtid er forlængst forvitret til fortidens evige fald