For enden af perronen står det runde skilt med det blodrøde fuldstop skrig
At bryde den lydmur og bare følge skridtene ud af banelegemet
Slingre hen af dit smukke legeme og vende blikket og ser tilbage og fornemmer i glemslens dybe kølige dis den provinsby som for altid aer forladt
På bagsiden af den sindsoprivende smukke landskab der uhindret holder mine øjenvige indspærrede i synsstimulerende nydelse taber jeg mit fokus
Mine hænder famler efter hen over min hals for desperat at finde den puks som skal dunke tungt og sende iltet blod til mine tankers rede
Men intet fornemmes og jeg segner under denne totale mangel på ydre som indre livstegn og ser inden jeg smadres af det evigt forsinkede exprestog lige ind i de smukkeste øjne - dine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar