en anden virkelighed

set gennem morgendisens let kølige fugtduftende slør er dine træk udvaskede og forsvindende
intet i mit indre havde set denne din sandhed vokse ud af den tanke om evigt venskab som jeg måtte tage afsked med mens jeg forsøgte at vride mig fri af angsten for at se dig som du er
at måtte slippe dig fri til dit eget skæbnevalg og samtidig tilse min egens bedste

for hvert sekund der årelades mellem at vi ses nærmer vi os den afsked som bliver uden ord og hænder der slipper livets greb
slår mig at det måske slet ikke er nået din opmærksomhed at der bliver færre ord og handlinger som binder os sammen

Alt må gendefineres så puls, handling og altet bringes i naturlig symbiose

Drømmene defineres fra din egen indre kerne og ikke fra indbilt profitudspring

Værdi vil skabes i mellemmenneskelige relationer hvor ordene og tankerne bindes sammen i positiv energi

flere tanker følger....