ingen plads til at kaste min afmagt fra mig
mit hjerte sitre ved den angst som har penetreret mig
ikke stående men liggende sænkes jeg ned i afmagtens hulrum
uudhvilet smelter mit ansigt og blikket ser indad
river mig i håret til blodet vælder frem som en omklamreden forårsbyge
ser mig om efter en sidevej eller afkørsel men har kun den eneløse udvej i sigte
ser I mig hænge fra en ikke nedtaget reklameskilt er jeg faldet i og afsluttet
lad mig da hænge til endegyldig fordampning
torsdag den 13. juni 2013
fredag den 7. juni 2013
fra start til slut
overvældes af en nærmest afstumpet trang til at holde vejret på én til flere måder
træder ud på balkonen for at vise mit livtag med den sidste udåndning frem for masserne
modtager dine mumlende fraklip som en dalende drage vingeskudt og trist
lille er chancen for at jeg kan gennemfører dette endelige attentat mod mit eget persongalleri
dertil er mangen en forudlempelse mod mit livssyn ført af min egen hånd ud i tyk tåge
og afviklende alle mine tilsigelser om afgrænset kærlighedsrevy
tømmes for diverse overliggende og underliggende pedanterier
med en dobbelt bredside smækker jeg døren i for flere påhit og taler ud i et kaudavelsk slang med spejlbilledet af en sort sopran som bundklang
indbegrebet af lilleput staten har ofte haft bo i min støvfyldte inderlomme og mindet mig om mit dobbelte statsborgerskab
har du holdt mig ud blot for at kunne medvirke til min sceneskræks opløsning eller er din affektion af lige dele medrivende empati og afvisende tillidserklæringer
mærker et strejf af ordkløveri danne front mod mit nuværende skriveri og vælger klogt at lade et rungende punktum gøre en ende på dette skriv.
træder ud på balkonen for at vise mit livtag med den sidste udåndning frem for masserne
modtager dine mumlende fraklip som en dalende drage vingeskudt og trist
lille er chancen for at jeg kan gennemfører dette endelige attentat mod mit eget persongalleri
dertil er mangen en forudlempelse mod mit livssyn ført af min egen hånd ud i tyk tåge
og afviklende alle mine tilsigelser om afgrænset kærlighedsrevy
tømmes for diverse overliggende og underliggende pedanterier
med en dobbelt bredside smækker jeg døren i for flere påhit og taler ud i et kaudavelsk slang med spejlbilledet af en sort sopran som bundklang
indbegrebet af lilleput staten har ofte haft bo i min støvfyldte inderlomme og mindet mig om mit dobbelte statsborgerskab
har du holdt mig ud blot for at kunne medvirke til min sceneskræks opløsning eller er din affektion af lige dele medrivende empati og afvisende tillidserklæringer
mærker et strejf af ordkløveri danne front mod mit nuværende skriveri og vælger klogt at lade et rungende punktum gøre en ende på dette skriv.
onsdag den 5. juni 2013
din dag
dagen i dag er din dag
men er alle dage ikke dine dage
som de er mine
det vigtigste jeg kan give dig på netop denne dag som er din er min betingelsesløse tilgivelse
dit fraværd var ikke betingelsesløst men styret af betingelser som var stærkere end selv den dybeste faderkærlighed
denne dag er ikke til for betingelsesstyret gaveuddeling men til for fejring af dig
for mig er denne dag din dag
helt præcis din dag
som alle dage er dine dage i mig
min gave til dig er din gave til mig
vores dag
men er alle dage ikke dine dage
som de er mine
det vigtigste jeg kan give dig på netop denne dag som er din er min betingelsesløse tilgivelse
dit fraværd var ikke betingelsesløst men styret af betingelser som var stærkere end selv den dybeste faderkærlighed
denne dag er ikke til for betingelsesstyret gaveuddeling men til for fejring af dig
for mig er denne dag din dag
helt præcis din dag
som alle dage er dine dage i mig
min gave til dig er din gave til mig
vores dag
Abonner på:
Opslag (Atom)