ingen plads til at kaste min afmagt fra mig
mit hjerte sitre ved den angst som har penetreret mig
ikke stående men liggende sænkes jeg ned i afmagtens hulrum
uudhvilet smelter mit ansigt og blikket ser indad
river mig i håret til blodet vælder frem som en omklamreden forårsbyge
ser mig om efter en sidevej eller afkørsel men har kun den eneløse udvej i sigte
ser I mig hænge fra en ikke nedtaget reklameskilt er jeg faldet i og afsluttet
lad mig da hænge til endegyldig fordampning