Som en påmindelse om min indre Judas lod jeg mit eget ego dessertere og stikke sin kniv dybt ind i ryghvivlen lige midt mellem mine skuldreblade

Føltes som om efterårets favntag med livets løvfald tog over og lammedes for altid siddende ude af stand til at pensle en eneste pointe ud

Dine kys mod mine ikke længerer sansende læber og intense indblik i mine udsultede øjenkroge åbnede op til dybets allerdybeste affaldsskarkt

Tanken om at holde vejret evigt som en vej ud i lyset mellem svævende aflivede sjæle og afsagte ekskluderinger boltre sig i afmagtens centrifugal kraft

Høster kun derved en kvalmende fortabthedsfølelse og indsigt som vender alt på hovedet og livsbekræftende ord som overvælder og booster alle de endegyldige celledelinger til en cyklus

sluk efter dig