Skydækket omslutter med sin fugtige tyngde stien som jeg vælger at bevæge mig af...

Hører alene lyden af mit åndedræt og den hule stumpe lyd af mine fødder der møde underlaget for hvert skridt jeg tager...

Eksistensen af det som er lige bag mig fortoner sig i luftens mættede kølige fugtighed...

Fremtiden træder dovent frem for hver kurve jeg tangerer og passerer uden at klæbe sig til mig som bindemidlet til virkeligheden...