Fyldt op med Poe's smukke mørke univers
efterlades jeg med vidt åbne skoder der suger lyset ind
det lys som ikke trængte ind gennem de lukkede øjne og indespærrede hjerterum
et bevis for at lethed fordamper og tyngden af smerten borer sig fast i grundfjeldet
lader mig henfører og hviler trygt i dette felt og ånder hans åndsliv ind
en dag har jeg måske fundet hele vejen rundt om hans eksistens
og måske når jeg det aldrig og vil da leve med dette vidende at ikke alt skal blive helt forstået
livet skal bestå som mystriet over alle mysterier