har strøget mine sejl
vil stage lydløst ind gennem havneløbet
fra land mødes jeg af den sitrende stilhed
mærker den svale lune morgenrøde
læne sig mod min ryg
helt tæt op af den patinerede kaj
finder jeg din sirligt smukke landgang
du står glødende for enden
smilende med den samme længsel som jeg har indprentet i mit hjerte
denne overrumplende længsel efter dig
forvissende sikker på ikke at skulle stikke til søs
uden at afstikke ruten i dit fællesskab