brødet bager på anden halvleg
gør sig til som om det var den allesidste mulighed
for bare en gang at mærke kærlighedens krumme

ligger og kikker ind gennem ovnlågets let brændte glas
føler mig lidt som den generte voyeur der aldrig giver sig til kende
men blot stille indviger sig andres eksistens

er spændt på hvad resultatet bliver
hvor mange som kan mættes
om jeg selv kan mættes

om dette blot er en tidslomme
ikke den definitive forandring
kender jo ikke skæbnens ironiske vinkel

æggeurets torturlignende skingrende ringen
vækker mig fra denne patetiske afvej
mærker glansen vende tilbage i mine øjne ved synet dette pragteksemplar af et koldhævet selvkomponerede brød som nu står på køkkenbordet og damper

der er nok til alle...