søndag den 4. marts 2012

betragter dig gennem mit hjertes puls
giver afkald på alt jordisk gods
blot for at have dig i mit synsfelt

du ler af mit nedslåede blik
sanser det som ironisk
kan du andet fra dit udgangspunkt

ved egentlig godt at jeg burde vide alt
alt som ikke er fortalt på lysavisens elektriske nyhedsstrøm
det som ikke fik nok energi til at kunne lyse op

måske derfor jeg har givet mig hen
lagt mig for dine fødder som et nyfødt individ
længselsfuldt afventende din omfavnelse

i en fornægtelse af det mest fornuftige
vælger jeg at padle direkte ind i din
slet skjulte indsø for der at gå forevigt på grund

så meget på grund at da du vender dig
en sidste gang og lader mig fanget i dit indre farvand
er der ikke andet tilbage for mig end at drukne mit livsmål
i din forsvindende skygge

Ingen kommentarer: