Helt tilfældigt fik jeg øje for denne vandringens mand som fra tid til anden tilbagelægger sine skridt af uransagelige veje som denne...... at det var et tilfælde tilskriver jeg den omstændighed at mit syn i lange perioder stækkes af indfaldne håndsrækninger mod selvsagt alt hvad der modsvarer den overflod af overskud og laden stå til...
...i det han passere mig melder alle sanser klar til endegyldigt at farvoriserer dalende tendenser som tidens evige kommen på tværs af alle de vedtagende sandheder aligevel giver fortabt...
Fra da af er hans tilbagevendende evige æden sig ind på ukendte mil over og han kan synke i grus for der at finde sin medfødte fosterstilling indsvøbt i linned af groveste art...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar