...forvirrede påstande om det modsatte af det modsatte
...hvor skal dine henkastede blink med øjnene egentlig fører os hen...
du bevæger dig med din bemærkninger om hvor storslået hver en indhalering kan vise sig at være på den yderste kant af den skarpsslebne æg
... et sted forsøger jeg at følge trop og kastes til stadighed mod klipperne som ytre sig bramfrit om det padoksale i at jeg endnu er et oprejst gående menneske...
midt i dette indferno af blødende længsel ogdager jeg det dybe skudhul i mit indre hjertekarmer som uden tvivl er der hvor dit sitrende smukke blik skød sin amor pil gennem mit skrøbelige frontpanel - blødningen ligesom gennemløber mig og jeg tænker det må være den livsnerve som for altid har taget bo i mine endimensionelle cellevægge...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar