...et sted ved jeg at det ikke ender - at det første sekund tegner det sidste...
At en skygge har det med at klæbe sig til den som lægger krop til den...
...netop denne stille stemme som altid lyder i det inderste af ørets hulhed sætter sig som en tåge der filtrere selv den virkeligste virkelighed...
...tænker på om det er en stemme som vil lyde i min sjæls indre selv efter jeg har taget bo i en ny krop... hinsides dette liv...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar