for altid blivende i mere end én form
i mit eget billede ses jeg medtaget
iturevet med blodige talenter
i mit eget korte liv fuldte ingen mig til dørs
fra døren lukkede sig bag mig flød jeg uden retning
i destruktionens øjeblik rev jeg de sidste håb om redning ud af mit sinds endeligt
så lige ind i den ensomhed som skulle ende med disse ofre
med dem vil jeg aldrig i evigheden være ene
mit åndedrag sprænges af dødens gennemtrængende eksplosion...
du som lod mig føde til det vacuum
det vacuum som ikke længere er
det punkterede med mit endeligt
medgiver at jeg er dømt til evig ondskab...
hvad bliver der tilbage når alt er mørke
når lyset kun tilfaldt de oplyste
dem som aldrig så mit mørke
blændet af det blændende lys
nu ses jeg som det spejl som ondskaben bliver til i
som vampyrer ser ingen sig selv i dette mit spejl
deres blindhed blev min skæbne
min exit...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar