at please dig er som at stå over afgrunden med blikket rettet mod den hårtynde line der strækker sig fra dine afmagtsfremmende nedgørelser...
tvivlen om denne lines indre fibres styrke æder mig op inde fra - alt det som jeg længes efter tegnes i dit difusse tågeindhyldede herredømme...
at tage det første skæbneskridt ud af din sti føles som det må føles i kernen lige før atomer splidtes og livets lys eksploderer og efterlader evigheden tom...
noget dæmre - en gentagelses gentagelse overvælder mig og jeg lader mig falde mentalt bagover vidende at min sjæls legeme lander i klarsyn og den rettes omsluttende indsigt og fælles livsbane...
liggende der ser mit fornyede syn afgrunden lukke sig og min længsel efter sammenhængskraft forene sig med mig...
ser dig forvildet med dine vidtåbne øjne forsvinde stående på dit herredømmes ødeland...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar