tirsdag den 15. marts 2011

Dig

Mit lille smukke væsen
rejsende helt tilbage
fra mit tidligste bevidsthedglimt

Mine hænder strækker sig
blidt og samtidigt
længselsfuldt mod dine
små fine hænder
så nænsomme og bløde

Berører dine fingers yderste
spidser og forbindes i et
sansefyldt øjeblik med
mit lille spinkle væsens
udefinerede åbenhed og
længsel efter at fortælle
om alle de endnu ikke
drømte drømme

Ordløst fyldes
vores berøring med en strøm
af ord med deres
helt egen selvforståelse

Jeg må løfte dig op
til vores ansigter er helt tæt

Helt tæt røre vi hinanden
med vores pandebens tynde hud
og i en uendelig stund
findes der ingen tid mellem
der hvor du lille smukke
væsen kommer fra
og der hvor jeg er nået til

Vores læber bevæger sig
symkromt og tre ord
formes til en lille sætning

Jeg er dig

Ingen kommentarer: