dugdråber

lyden af den milde tåge

summer fra din silkebløde nynnen

indhylder min horisont

tager ordets magt nænsomt fra mig

følger dit tempo og retning

med indprentet berøring

og giver efter for de kølige sitrende dugdråber som vælder sagte fra dine lysende levende øjne

gennem tågen skimtes dine bløde kurver som intet smukkere

og i dine ådale ligger vi os til hvile i foreningens leje af engens dufte

dertil kender vi kun vejen og tilbagevejen