Som det mest selvfølgelige vågner jeg i så god tid at jeg kan ligge og vente på at min mobil i mørket kan lade sine forudbestemte alarm gå og som altid kundgører at det ikke længere er muligt at tro at denne nat endelig bliver den der som ikken har nogen ende - den som for alle er den nat som altid med usvigelig sikkerhed kommer uden forvarsel - klar over dette rejser jeg mig tungt og bebyrdet med alt for få sekunders hvile - vejen til toilettet er som improgrameret i min indre gps og jeg sætter mig nærmest uden egen vilje og lader gårsdagens nu udpinte indtag forlade min krop - inden jeg rejser mig opklarer jeg om der i nattens løb er indgået sms'er - denne morgen ligger der en - en kort besked om at dagen i dag ikke har det samme ensartede forløb - der er forudset en ændring i den livsfase jeg befinder mig i netop nu...
Hvad denne ændring peger mod kommer i opfølgende indlæg...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar