Ser ind i det som skulle være de øjne som ser ind i disse øjne
Kæmper for at holde dette blik fanget
Må gribe fat i det nærmeste der kan give sig ud for et fixpunkt
Kun der ved kan jeg opnår nok tid til klart at læse det som står med meget småt mellem de svedne synsnerver der i baggrunden af øjenæblet
Som en afsveden kornmark står disse tidligere levende nervespidser tilbage sammenkrøllede og uden energi til at se ind i flere dunkle blindgyder
Som dessatører forlade mine sanser mig - opgiver alt håb om at noget står til at ændre
Efterlader mig udslugt og uden kontakt til det som omgiver mig for stedse
Det sidste jeg ser er mørket der samler sig og lukker ned for de øjne som har set alt
...fra dette øjeblik evner jeg ikke engang at finde et holdepunkt
Lyden af biografens stille mørke lige før eventyret tager sin begyndelse på den store hvide bagvæg møder min bedøvede hørelse og synet af alle tiders begyndelse overvælder mig og suger mig ind i en endeløs repris
Mit endeligt som repeterende er tilvejebragt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar