...ud af min mund strømmer sætninger som aldrig før forlod mit hoved...
...før landede de i mit smertecenter og var som brænde til det uendelige bål der vedblev med at brænde mig op indvendigt...
...bålet er nu blevet til et tæppe af gløder som omgiver mig - ikke uegennemtrængeligt men som et minde om den fortabelse det er at komme til verden med benene først - ikke at turde møde livet med åbne øjne...
... modet er ved at indtage mig nu - mærke det og modtager det uden tøven men af dyb hjertelængsel...
... der er tidspunkter hvor smerten ved at blive født igen - denne gang med hovedet først og mod på at se livet komme mig i møde med åbne arme - gør mig fortvivlet - men kun en stund - så ser jeg den smukke åbning som er lige foran mit åsyn og jeg fyldes af ekstatisk lykke og ro....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar