I øjenkrogen optræder du så selvfølgeligt som en mild henvendelse...
Valget står lysende klart - skal mine øjne følge det spor som din nærhed lægger ud for mig eller skal jeg som fornuften diktere lukke synet ned og famle mig væk fra denne scene...
...jeg kan ikke modstå din væren og vore øjne mødes - genkendelse vælder op i mig og mit indre eksploderer i sitrende lyst og begær...
...som en ørken dræner luften for fugtighed drænes vi for fornuft og en strøm af usagte ord strømmer som en fossende springflod mellem os - alt ophører omkring os og smerten ved det umulige i at smelte sammen lige her overmander os...
...læberne bevæger sig uden kontrol - en evig længsel udtales uden lyden af vores stemmer...
Et øjeblik så uendeligt evigt lader jeg min hånd glide sagte ned af din arm... mine øjne drukner i tårer som kun føles da du ser på mig og dine læber former et kys...
...øjeblikket ophører og vi skilles - du er min for evigt... det ved jeg i hjertet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar