Stående med ryggen til den explosive sol's hede stråler ventende på at døren åbnes og jeg lukkes ind i den kølende dunkle kælders befriende stilhed og duften af år uden bevægelse og forandring - som barndommens gemmen sig i eventyrets logiske idealverden hvor alt blev styret af den i øjeblikket opstået forestilling alene fra behovets evne til at skille alt fra - de tilbagevende kuldegys som fik øjnene til at lukke sig for det ikke sette men alene tænkte scenarie - stunder som strakte sig over imaginære dage lod sig kun stoppe af realitetens aftensmad som stod og ventede i mors køkken og ikke kunne udsættes af denne drømmeverden der i kælderens handlingsdøde virkelighed...
oppe i lyset og smerteligt indhyldet i sommerens varmeste dag søger blikket den sorte dør for enden af kælderskakten og en usagt aftale underskrives om snarligt gensyn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar