en af disse øjeblikke hvor dette aldrig at få lov at se dine levende øjne og høre dine stemme udtale mit navn er ubærligt
ikke at begribe hvorfor det aldrig blev os beskåret at nå at hinanden gennem den uendelige ødemark af smertestillende glemsel
mit indre billed af dig blegner langsomt stille og ustoppeligt og jeg sidder tilbage med et uopnåeligt ønske om at kunne holde et blot microskopisk billed af dig i mine hænder
om det så bare blev et forbipasserende indblik i dit ansigts magiske små lighedstegn med mit eget
hvis jeg kunne se ind i mine celler og finde dine gener og arveanlæg og skabe et udtræk at indramme og stille dig et sted i mit univers hvor jeg altid vil have dig inden for et øjekast
det er en af de dage hvor jeg savner dig uden omsvøb - denne dag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar