til tider er det som om ordet eller mere præcist ordene ikke slippes fri af mine tanker
er dette sådan en stund - et tidsøjeblik hvor det som ser så meningsløst ud kan vise sig at være forventeligt og blot endnu en dag på livets kontor
er det lige netop det det er så er disse ord måske et spinkelt forsøg på at vriste mig fri af den perlerække af indtryk som efterlader mig ordløs og forstemt over ikke at nå til enden af perlerækken
vi kan le og forglemme hinanden og stå netop der hvor der ikke kun er en dør ud men hele to som ingen af os kan vælge at benytte sammen
lige netop der står alt på kanten af tilfældighedens afgrund og kun der kan ordet trække det hele tilbage ind på land
se nu er det at ordene sive ud i keglens uendelige ende...