vil drømme at jeg har sat mig til det opretstående flygel og nu med en uset indre ro lette stemningen med sprøde klimtende toner udspringende fra min blidt kælende fingres berøring af tangenternes lyse og mørke flader
lukkende øjnene i for altid at svæve med toners fordampende fade
lader den evige rumklangs ekko holde momentet fanget i lydenes katedraler
lytter intenst efter det øjeblik hvor den sidste tones synker ned i stilhedens sorte hul
det sted hvor min stemme også en dag skal forsvinde for aldrig at fylde universet mere