hvor ville jeg være hvis dette liv var begyndt blot en tiendedel af et sekund tidligere eller senere
hvem ville jeg have været med udsigten til et helt andet åndedrag, et andet pulsslag
ville mine gerninger have været lige så ufuldendte som mine blev
kunne jeg blive kaldt andet end den ufuldendte
der ligger mange antagelser bag denne tanke
et er sikkert - mit sigte var et helt andet end den retning mit liv tog
midt i denne stund - dette sindets åbne øjeblik spekulerer jeg over om jeg er ved vejs ende - om dette blot er stedet - tidspunktet hvor jeg afklæder min mig gevandter og træder op på scenen og lader mig skrælle helt ind til de skæve smertende knogler
bevidstheden om at hvert et sandkorn i min eksistens passerer mig med mindre og mindre træfsikkerhed - givende mig færre håb om usette udveje fra mit låste udspring
hvor tit har jeg ikke lukket øjnene foran spejlet og håbet at en anden stod der som spejlets førstevalg
lukkede døre som ikke en eneste gang lod en anden udsigt vise sig for mig når jeg desperat åbnede den med håbet om uafvendelig forandring til noget helt andet formfuldent og blivende
føler jeg mig selv fanget i opgivelsens skyggelandskab
til dette må jeg nok nikke sagte bekræftende
ønsker ikke at udbasunerer dette fra bjergets top - ikke at lade hele kloden stoppe et splitsekund for undrende at se mit endeligt sive som duften af den parfume som forbandt mig til dem som kom indenfor mit fortabte territorium
mellem de trækroner som en gang virkede så dragende på min drengede eventyrlyst og hang til uendelige højder hænger nu den skygge af mig som ikke turde springe ud på i dybeste oceans nedgående strømhvivl selvom min viden så dette som den nemmeste og hurtigste ´genvej til endnu et forsøg på at leve fuldt ud i balance og harmoni med mit indre forlis
netop dette forlis som blev forudset og planlagt ned i mindste detalje har siden min fødsel lagt sig som en hindring som puslespillet der altid viser sig at mangle lige præcis den allersidste brik for at skabelsen af denne billedeligjorte eksistens kan afsluttes
det er som jeg er den brik som savnes i mit eget liv
som om jeg ikke nåede at stige på min eksistens grundvilkår
sikkert er det at ingen med sit fulde fem kan påstå at jeg har gennemført en eneste distance fra start til slut
når du læser dette vil du sikkert forsøge at se den røde tråd og måske uddrage dine egne facitter
tanken er som sådan ikke at give nogen nøglen til hvorfor eller hvorhen
er der er et mål med dette her er det nok at være forberedt på at kunne finde og lægge den allersidste brik for derved at efterlade en rute til den udgang som må ligge for enden af dette åndedrag og pulsslag