tirsdag den 2. november 2010

op på land

Grunden under os er fast og solid og slikkeblød skinnende i regnbuens uendelige nuancer
Skæret i vores øjne spejler denne mangfoldighed af skønhed udenfor fatteevne
Sagligheden over denne virkelighed svøber os ind og sammensmeltningen er total
Så total at de snigende fantomsmerter ikke sanses men blot er nærmest usynlige glimt
Grundens overfladespænding opløses samtidig med denne langsomme indtagelse af vores sansers fort
Et undertryk udhuller vores trædeflader og langsom optages vi i den undergrund som ligger lige under den grund som bar os
Vi synker sagte mens vores øjne formørkes af den dybe skygge som hviler over alt hvad der bredes ud fra vores centrum
Hænderne klynger sig til hinanden - vores puls kæmper desperat for at holde den fælles rytme
Opgivelsens magt læner sig tungt ind over os og cellerne føles som opløste
En indre organisme vrider sig i os gennem håndfladernes sammensmeltning og tvinger vores læber til at mødes som ultimative modsvar mod det som var's endegyldige overgreb på det som er os
I det øjeblik eksploderer alle kendte atomare kerneladninger og lyset, varmen og trykbølgen fra denne altfavnende destruktion løfter os op og lader os svæve på en usynlig flade som alene er skabt af vores trædeflades eksistens
Der kan vi svæve trygt og evigt i al evighed....

Ingen kommentarer: