...på perronen da din afgang tog dig med
derfra hvor du kom lod ingen tilbage med tvivl om at alt er kasserbart
selv da skæbnen igen og igen kom mig i forkøbet var du fraværende
dertil smed du falske fortidsminder ind som synkefærdige trædesten
hvor kunne du med bevidst fornægtelse finde de afvigelser som i sidste ende lod mig stå der i livets snævreste blinde gyde
er det dig der står og kradser lige omme på den anden side af denne forvitrede skillevæg
i din egen dunkle blindgyde er du endt stående få tommer fra fra mine kinders fortabte tårers åløb
uden at du kan tører denne kilde ud som du tidligt lod springe fra mit ufærdige hjertes hule
overvældes dybt og fuldstændigt af denne rejses synlige endestation - gennem tid og sted er jeg nået frem til dit endeligt og vil stå med åbne arme og modtage dig med englenes dunlette omfavnelser
kommende fra de dråbeformede kærlige kindkys som du også lod mig begave med
der hvor også de lyse stunder og glædesberussselser lod mig spænne afsted med sommerfulde i mit mellemgulv så store som de trætoppe der lod mig klatre helt ud på de yderste hårtynde kviste for at se ned på dig afslappet tillidsfuld og med slet skjult stolthed over min dødsforagt
var du klar til at gribe mig hvis jeg havde valgt at slippe taget
Ingen kommentarer:
Send en kommentar