påstår ikke at jeg er er nogen messias
at jeg ikke har lig i lasten
er naiv med hang til tårer i øjenkrogen
sansende på bekostning
fuld af modsætninger
modsætninger som udfordrer på de indre linier
vrede som støder dig bort
empati som rækker ud efter din hånd
visioner som strækker sig ud over mine egne fatteevner
fortabelser som blænder mit medfødte sortsyn
vågner op til den panikfremkaldende erkendelse af at være midt i et oprørt hav af kollektiv fornægtelse
hvor en tilfældig hilsen fra en totalt fremmed mødes med indadvendt mistænksom mistro
en mistro som bedøver evnen til at se fremtiden gennem fællesskabet med det fremmed
en mistro som leder masserne ud over klodens kant
hvor afgrundens bundløshed intet svar har til skyldsspørgsmålet men blot giver de hovmodige egoer en falsk syndsforladelse
selv længes jeg efter det fælles paradis
at blive taget med til joanna
opleve shangri la
ligge under universet mangfoldige farvepalet
kom
Ingen kommentarer:
Send en kommentar