de konstruede guder er døde
de er gået til grunde i afmagt over deres skabers forfald
de fandt ikke plads i køen til grådighedens Mekka'er
de fortvivledes over de deformerede skønhedsidealer
de ser idealer om fælles bedste, lide liberalismens død
jeg maler helt korrekt fanden på væggen
jeg følger mine egne indre konstruktioner
jeg udviser hovmod i mine pointer
jeg giver ikke fortabt for modargumenter
jeg placerer mig gerne modsat vindens retning
på den anden side af "pt." ligger virkeligheden
der hvor mødet mellem fladerne enten skurer smertefuldt, eller tangerer henrivende let
indkapsler min færd, i tonedøv tilstedeværelse, men besudles alligevel
opgivende nær, erkender jeg indledningen på dette skriv og ender i cirklens gentagelse
i cirklens centrum kunne pointen være: gud er død og vi lever og må klare os selv, sammen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar