En tanke
Hvad høster vi som mennesker i denne tid af utryghed og uafvendelige forandringer
Det vi sår efterlade underskud og hunger
Den vækst som skulle give føde til dagen i morgen passes ikke og ender med at visne
Tilfredshed opnås da vi ikke alene sætter vores eget mål
Livet er blot en stadig følelse af ikke at nå i mål
Målstregen flyttes for hvert skridt og ænses som et fatamorgana

Er det ikke muligt at tage retten til at bestemme dit livs mål tilbage
At så præcis så meget afgrøde at næste høst bringer harmoni og mæthed
Overskud til at kunne så næste afgrøde som giver overskud til at kunne så næste afgrøde...
Bibringe livsnetværket det focus som bragte menneskehedens eksistens fra en celle til det vi er i dag
At kunne vælge at bevarer eller at destruerer
Kun ved at bevarer og erfarer hvad der bringer balance og harmoni kan vi efterlade præcis så meget at det for dem der kommer efter er muligt at efterlade præcis så meget at vi kan mindes som dem som stoppede op og gav livet videre i respekt for dem der skal mindes os med den samme respekt

I kærlighed til de som alene næres af grådighedens ulykke må en ny/gammel retning sættes
Kun derved bliver der plads til alle på vejen til det sted hvor det som forlanges/ønskes ikke overstiger det der efterlades
Hvor sejren og profitten bliver til tilfredsheden ved at dele gevinsten med fællesskabet og ikke at efterlade tabere i sit spor

Se hinanden i øjnene og lad ikke blikket falde - stir ind i din næstes behov for at være anerkendt og fuldendt - dybt ind i kernen og opdag at I deler samme livskerne